Løbende opdateringer
Med mere end 50 år på arbejdsmarkedet bliver det til et utal af job og oplevelser. Jeg vil gerne fortælle om et spændende liv med mange skøre jobs, men også nogle fantastiske...
I kan også følge mig på Facebook
Midt liv ...
Født før 2.. verdenskrig. Delvis opvokset hos mine bedsteforældre, i perioder hos min mor og søster, - samt 4 år med min papfader, halvsøster og min lillesøster. Jeg havde en dejlig tid hos mine bedsteforældre, selv om der var krig og mangler på alt, så takket være deres store have, og arbejdet som fodermester på herregården Lyngbygaard, var man selvforsynende med kød og grøntsager.
Det kunne dog have fået katastrofale følger, selv om vi havde tyskerne tæt inde på livet, idet der lå et stort detachement af tyske soldater på gården, skete der noget voldsomt, idet der blev kastet bomber mindre end 200 meter fra huset, det vil jeg beskrive nærmere >>>her.<<<
Jeg boede et utal af steder de første år af min barndom. Her kan du se en tidslinje kort fortalt i et lille slideshow >>her<<
Efter konfirmation blev det til 2 år på landet.
Derefter konstabel i hæren ved Gardehusarregimentet i Næstved, derefter blev det København, Sverige og Norge, hvor jeg har fået mine uddannelser.
Skolegang
Hos legendariske fr. Ida Wael
i Døjringe
Munkebjergby Forskole
Vallensved Centralskole
Vidergående
Tvermose realkursus
København Radio-TV skole
NKI gym. Stockholm
Faguddannelse Stockholm
Skibselektriker
El-maskinist
Faguddannelse
Procesoperatør
Gulf Raffinaderi Stigsnæs
Døjringe Forskole
MunkeBjergby Forskole
I dag fungerer skolen som Hindutempel
Da krigen sluttede var jeg nået den skolepligtige alder, og startede i Døjringe Forskole billedet til venstre, - hos frøken Ida Wael en rigtig Emma Gad der lærte os unger hvordan man skulle opføre sig.. Det gjaldt både tiltale og hvordan man sad rigtig til bords og brugte kniv og gaffel. De 2 forskoler Døjringe som var der jeg startede og derefter flyttede vi til MunkeBjergby. Begge bygninger ligger stadig på adresserne, men er i dag ikke længere skoler. Skolegangen sluttede på Vallensved Centralskole en ny moderne skole med mange faciliteter. Jeg havde også fornøjelsen af at være med til at starte aftenskole på baggrund af, at jeg henvendte mig til min tidl. lærer og spurgte om jeg måtte låne skolebøger, da jeg havde lyst til at lære mere. Det fik min lærer til at tage initiativ til opstart af aftenskole, hvis jeg ville være med til at spørge andre om det var noget de også kunne tænke sig, og det blev en succes.
Vallensved Centralskole 5. klasse 1952 Lærer og elever
1. række set fra venstre: Ketty Nielsen Vallensved; Ulla Hansen Ll. Vallensved; Tove Andersen Kyse Mark; ?????? ; Inger Clausen Kyse;
2. række: Lærerinde Carla Nielsen; Ernst Jensen Æskemose; Ernst Johansen Saltøby; Kirsten Panton Vallensved; Inger Margrethe Nielsen Vallensved; Henny Christiansen Saltø Møllegaard; Jytte Johansen Øllerup Bakker; Vagn Nielsen Øllerup Bakker; Hans Erik Rasmussen Kyse Overdrev; Førstelærer Nielsen;
3. række: Poul Erik Petersen Kyse; Vagn Madsen Saltøby; Torben Andersen Vallensved; Frederik Cacoese Kyse; John Stysiek Saltøby; Bernth Hansen Kyse v. Skoven; Poul Erik Petersen Lerbæk; Ib Kyhn Nielsen Kyse; Poul Erik Marcussen Kyse
Året 1954 var det slut med folkeskolen, - og så ud og tjene bønder...
De tre gårde som jeg nåede at tjene på inden det blev muligt og slippe fri, og starte i forsvaret som math(konstabel).
Math på GHR
Midt halvtredserne blev det muligt at søge ind i forsvaret som frivillig math (konstabel).
Jeg valgte det frem for at være "bondekarl" Det var dog ingen dans på roser, meget mobning, for hvem var så åndssvag, at melde sig selv til forsvaret??
Billedet af en M 10 Panserjager som jeg var tilknyttet , og nu udfaset i forsvaret. Man kan se dette eksemplar i haven på Rindsholm Kro ved Viborg.
Søfart
Skibe som jeg har sejlet med
S/S Sumatra (jungmand)
rederi. Svenske ØK
MS Vitafors (elev)
rederi. Grængesberg
MS Mertainen (El- maskinist)
rederi. Grængesberg
Marinehjemmeværnsskolen Slipshavn
Tilmeldt i 1966 efter opfordring. Jeg havde oprindeligt søgt tjeneste i Søværnet, men blev taget til hæren. Så det var lidt af en erstatning, da jeg flyttede lægdsrulle,- og skulle møde i Søværnet ved en evt. genindkaldelse.
Efter endt befalings/officers uddannelse på skolen , blev jeg tilknyttet skolen som instruktør, hvor jeg brugte fritid, ferie afspadseringer m.m. i en god sags tjeneste.
Fagligt virke
Efter hjemkomst fra søen blev det til et par jobs dels som overmontør i en installationsforretning i Slagelse. Procesoperatør på Gulf Raffinaderiet.
Ligeledes som formand for et El-sjak ved bygning af 2. sektion på Gulf Raffinaderiet og senere som pladsansvarlig elektriker ved entreprenør Niels P. Lund under bygning af motorvejsbroer ved København. Med kontrol og reparation af alt el materiel, samt vedligehold af de elektriske byggekraner.
Dengang Næstved var en garnisonsby
Grønnegade Kaserne
Grønnegade Kaserne ridestalden
Grønnegade Kaserne ud mod Grønnegade
Gardehusar kasernen
Gardehusarkasernen i Næstved var en kaserne på Skyttemarksvej 137 i Næstved opført 1938-1940 ved arkitekt Georg Pfaff og kaptajn Georg Ehrenskjold fra Hærens Bygningstjeneste.Den 31. marts 2003 strøg Gardehusarregimentet flaget og forlod kasernen til fordel for Slagelse. Kasernen var allerede i 2001 blevet købt af Næstved Kommune, der dog først havde brugsret over kasernen fra den 1. april 2003.
Grønnegades Kaserne også Kaldt PBS Pansertroppernes befalingsmandsskole. En kold januardag 1957 stod jeg sammen med de elever som havde søgt frivilligt ind til forsvaret. Vi skulle starte vores elevtid på skolen som math elever, det man i dag kender som konstabel.
Efter "milli" blev der tid til flere eventyr
Flemstofte Maskinfabrik
Flemstofte Maskinfabrik blev den første arbejdsplads efter hjemsend-elsen. Lånte mor's gammel cykel og så var det ellers bare de 16 km frem og tilbage hverdag.
Ulrich's Metalstøberi i Næstved
Et job som maskinformer, hvor jeg lavede støbeforme til et utal af stegepander
DFJ
EL værkstedet, hvor jeg deltog udvikling af brændere til indsætning i kakkelovne, samt vikling af motorer til oliefyr og afprøvning af ventilatorer.
De 2 fartøjer fra Grængesberg Rederi A/B
Mønstret som maskinistelev 1964
M/S Vitåfors Reg: 9888Byggd: 1958 Varv: KMV DW: 21 780 BR: 16 184
Mål: 181,6 x 22,8 x 13,5 speed Knop: 14
Mønstret som skibselektriker/4. maskinist
M/S MERTAINEN Reg: 9990 Byggd: 1960 Varv: GVC DW: 34250 BR: 24 245Mått: 199,7 x 27,6 x 15,4 Knop: 15 Förstärkt 1962 nytt DW: 37 250
GULF RAFFINADERIET
Olieraffinaderiet på Stigsnæs i Sydvestsjælland fra den 3. oktober 1963 og til den 12 april 1997, - hvor det blev lukket.
I takt med industrialiseringen indtog Danmark i slutningen af 1950'erne var der behovet for at raffinere mere olie til stede. Det fik i 1963 det amerikanske selskab Gulf Oil A/S til at åbne et olieraffinaderiet på Stigsnæs, og som senere blev udvidet 1968 da efterspørgslen steg. Olie raffinering var en total ukendt branche i Danmark.
Det viste sig hurtigt at man kunne oplære et klientel af dygtige medarbejdere der dels kom fra mejeribranchen, samt en del der var uddannet i søfarten.
Jeg blev ansat i 1966 som procesoperatør, - og blev oplært i drift af raffinaderi. Da man foretog udvidelsen i 1968 blev jeg ansat i det engelske firma Flour Corporation der byggede raffinaderier over hele kloden, som formand for et hold af elektrikere af flere nationaliteter.
Under hele raffinaderiet lå kabelkanaler under jorden, hvor de mange kabler ofte med over hundrede cores til kontrol og styring af processerne i raffineringen af råolie.
Det kunne være et vanskeligt job og kravle rundt i de smalle kabelgrave. Så det var lidt af en befrielse og få ansvaret for kontrolrummets installationer, samt transformerrummet. I venstre hjørne kan man se en 10KV afbryder, ikke nogen helt alm. afbryder...
ET LIV PÅ HJUL
Så var tiden kommet til at man skulle prøve og have foden under eget bord.
Havde hjulpet en kammerat i gang med eksportkørsel til Sverige og blev tilbudt partnerskab.
Valgte dog hurtigt at gå solo, da vi ikke havde det samme syn på service. Der blev overtaget en bil fra fællesskabet
og indkøbt en ny samt en brugt og så var der gang i hjulene.
Det var såre enkelt og komme i gang, idet jeg havde erfaring med international godstransport fra et tidligere job ved Bilspedition.
De normale rutiner var 2 ture til Stockholm fra København med losning og lastninger overalt i de 2 store byer, ofte lidt ufremkommeligt med så store køretøjer. Enkelte gange blev det også til 3 ture, men der var jo heller ikke noget der hed køre og hviletider den gang, man sov når man var træt. Efter opstart som selvstændig speditør og vognmand blev det hele Europa, men mest Englands veje der blev slidt hver uge.
Fragtkørsel København - Stockholm 2 ture om ugen. Vogntoget var på det tidspunkt Danmarks største vogntog
En tur til fotografen for at få taget billeder til TIR-godkendelse
Det nye erhvervede vogntog beregnet til Englands kørsel. Her et lille hvil på rastepladsen
Så er der lastet og klar til afgang med England som distination.
Den totalskadede trailer
Vel hjemme kunne jeg betragte det totalskadede vogntog
Hele vogntoget stod ikke til at redde.
Søen hvor jeg havnede 10 meter uden for vejen .
Det er ikke ufarligt og bevæge sig på landevejene.
En mørk nat i Sverige mistede en tysk chauffør herredømmet over sit vogntog og hængeren skred ud og ramte min bil så jeg blev skubbet af vejen og havnede 10 meter ude i søen. Trods et af birketræerne havnede i mit førerhus så slap jeg med en brækket arm. Politiet fandt den tyske bil der bare fortsatte uden at komme mig til hjælp.
Scania 36
Det var et krav, hvis man skulle være med i vognmandsforeningens fordeling af kommunal kørsel, at man stillede
med et 2. akslet køretøj..
Volvo N495
Vores entrepenørbil blev brugt til hjemmekørsel, således at chaufførerne
kunne få en hjemmeuge hos familien.
Over 100 rejser til England
Bl.a. med Winston Churchill og England. Senere med de nye DFDS store både .
X - antal rejser
Det blev også til et utal ture over hele Europa og Scandinavien, både med stykgods og frysegods og eksotiske laster med hjem.
Vi fik energikrise i 1973-74 som afstedkom så høje udgifter på brændstof,
da vi kørte mange tusinde km om ugen, så var der ikke længere økonomi, - og farvel til bilerne.
Så hvad nu?? Spørgsmålet om at skifte branche?? Ja hvorfor ikke!!
Daglig leder af Moulin Rouge
i Slagelse
Efter kort tid som ansat til alt forefaldende arbejde kom Moulin Rouge i vanskeligheder og lukningstruet. Jeg blev opfordret til at overtage og prøve at rette skuden op.
Det lykkedes. Gæstetal og omsætning steg, trods energikrisen.
Påfuglen i Tivoli
Efter knoklet med at få møllen skubbet i gang, valgte jeg sammen med en del af personalet at tage job i København, hvor der var gode penge og tjene.
Gammel kærlighed ruster ikke!
Så tilbage til det "rullende" liv. Det var en glædelig overraskelse da en af mine gamle venner der var forstander på Teknisk Skole gjorde mig opmærksom på at der var en stilling ledig som han mente at jeg var kvalificeret til. Stillingen var baseret på en person med faglig og pædagogisk indsigt, til opstart af intern transport og lager uddannelse på AMU centret i Næstved.
Et spændende job der bestod i at opbygge afdelingen fra bunden, med indkøb af alt grej der skulle bruges. Afdelingen blev midlertidigt indrettet i den gamle Maglemølle Papirfabrik, indtil den nye skole stod færdig 2 år senere.
Indretning af lokaler
Lokaler indrettet på den gamle Maglemølle papirfabrik i Næstved til praktik i lagerstyring og truckkørsel.
Statens erhvervspædagogiske læreruddannelse
I en periode over 2 år uddannet som lærer. Senere som pædagogisk vejleder...
Aflagde en del fagprøver gennem årene i regning/matematik og andre almene fag. samt kørelærer uddannelse.
Truckcertifikat
Det var et krav, hvis man skulle køre gaffeltruck skulle man have et certifikat. Jeg var med fra starten i udviklingen af ordningen og fremstilling af det den gang anvende undervisningsmateriale.. Ligeledes var det et krav at eleverne skulle have kørekort, hvilket så krævede, at vi skulle kunne undervise som kørelærer, Så på skolebænken igen.
Freelance skribent...
I gennem en årrække havde jeg fornøjelsen af skrive freelance til
SJÆLLAND S TIDENE
tilknyttet lokalredaktionen i Fuglebjerg.
NB! Artiklen på billedet er skrevet af min redaktør Leif Bredegaard.
Jeg søgte orlov fra skolen i 2 år, og hvad skal man så?
Op på hesten igen, hvor man kunne sætte tempoet selv og regenerere helbredet. Det blev opstart på en kiosk i samarbejde med Sjællands Tidende og kort tid efter køb af Dalmose Kro.
Kiosk og reklame
Kiosk i samarbejde med Sjællands Tidende, velassorteret forretning med blade og konfekture, og reklamebureau. Forretningen blev solgt, da vi erhvervede Dalmose Kro.
Jagtselskab indtager kroen
Krosalen kunne have op til 80 spisende gæster , og blev rammen om mange familiefester og >kroballer< Kroen blev også kendt for lidt mere gastronomiske udskejelser end man normalt finder på en landsby kro.
Fruen stod for selskaber og borddækning
Hendes erfaring fra Tivoli og hendes uddannelse som dekoratør var en kæmpe fordel, og blev til nogle flotte temaopdækninger. Mit domæne blev køkkenet, hvor jeg fik anledning til at bruge mine gastronomiske færdigheder. Jeg havde igennem min mor fået en solid indsigt i faget, da hun som tidligere økonoma var en god lærermester og havde holdt en til gryderne lige fra barnsben, og min bedstefader havde lært mig alt om kød og slagtning, partering og anvendelse og med hans mangeårige erfaring var det ikke så ringe endda.
Så var f...... løs i Laksegade
Var det ikke energistrejke - bilulykke og nu en bryggeristrejke der skulle forhindre os i at skabe en ny levevej vi kunne leve af, ja hvad så??
Op på hesten igen. Vi havde vores gode uddannelser og man så gerne vi kom tilbage i vores gamle jobs, - nul mere igangsætter værk.
Dalmose Kro som vi ejede og drev i 5 år
Kroen blev drevet som en selskabsforretning med en god a la' carte restaurant, og en hyggelig krostue med billard. Kroen havde et eget billard hold der deltog i turneringer og vandt bl.a. "HOFPOTTEN" som Carlsberg bryggerierne havde sat i gang. Her er der besøg af et jagtselskab på 80 jægere til gule ærter og pandekager...
Kroens hyggelige a' la carte restaurant...
Køkkenet var mit domæne.
Flambering var ikke gået af mode.
Servering var hyggen ved at spise på kroen.
Den faste stab på kroen i dagligdagen.
Kroen havde sit eget billardhold der deltog i turneringer og vandt bl.a. Hofpotten...
Slut med krodrift og 16 timers arbejdsdag, og endt orlov så tilbage i folden.
Første ledig stilling var i Herning, så vi valgte at flytte til Jylland.
Jeg valgte dog hurtigt igen at være uafhængig og arbejdede derfor freelance inden for arbejdsmarkedsuddannelserne som underviser i almene fag, og hele landet blev min arbejdsplads. I stilstandsperioderne arbejdede jeg som rejseleder - guide og turistbuschauffør så det var et gensyn med de europæiske landeveje.
Vi blev fristet af et tilbud som forstanderpar på Aarhus Sømandshjem. Vores kendskab til restaurationsdrift og mit kendskab til søens folk, gjorde at det blev fire spændende år. Valgte så igen at undervise freelance og holde liv i rejsebranchen som turarrangør -guide og chauffør, - indtil jeg sluttede mit arbejdsliv som lærer på handelsgymnasiet i Aars.
Sømandshjemmet i Aarhus
Sømandshjemmet blev omdannet til et sleep inn hotel, men vi ønskede ikke at drive det som sådan.
Sømandshjemmet var en arbejdsplads for unge
Mange unge var glade for at arbejde på sømandshjemmet, ofte fordi det gav point til nogle videreuddannelses forløb.
Vi indrettede en sømandscafe' i kælderen som blev utrolig populær bl. de unge søfolk. Nederst "fruen" i den velassorteret kiosk der også var i lokalet.
Før det var slut på arbejdsmarkedet??
ERHVEVSSKOLERNE I AARS
Efter nogle år som freelance lærer ved arbejdsmarkedsuddannelserne blev det for fristende til at sige ja til en stilling på erhvervs- skolerne, hvor jeg for det meste underviste på handelsgymnasiet og handelsskolen, indtil det var populært at gå på efterløn, og give plads til de unge.
NIBE KOMMUNE
- Men efterløn det var nu ikke lige mig, så ja tak til et 2 -års kontraktjob på Nibe Kommune som projektleder på et uddannelses projekt for unge langtidsledige.
TURISTKØRSEL OG PLANLÆGNING
Næsten tvunget på efterløn gav det mulighed for selv at bestemme over den megen fritid, så det blev til en masse turistkørsel, og tilrette-læggelse af ture i både ind og udland. Tidligere havde jeg brugt ferie og afspadsering til turistkørsel i ind og udland.
Når man har "snuden" langt fremme så kommer man jo også i offentlighedens søgelys. Her er et lille udpluk af det vi også går laver. KLIK
Nu helt ude af arbejdsmarkedet kan jeg få tilfredsstillet al min kreativitet som medlem af Y's Men's organisationen.
Jeg beklæder en del tillidsposter bl.a. som tjenesteleder for PR-Kommunikation og presse . Jeg kan nu få genopfrisket mit gamle "skriverkarl" job, da jeg tidligere, har skrevet for Sjællands Tidende, som freelance journalist...
VIL DU SE VIDEOEN FRA TROLLSTIEN I NORGE DER KØRER I BAGGRUNDEN SÅ KØR MUSEN UD I SIDEN AF SKÆRMEN...
Når man er aktiv og stikker "næsen" frem havner man jo ofte i spalterne, hvilket er sket nogle gange i vores liv. Du kan se et lille uddrag ved at klikke på knappen...