Bestyrelsesarbejde vil derfor være afhængigt af klare retningslinjer, ofte en fordel at de er beskrevet, og følges nøje, -en jævnlig tilbagemelding til den øvrige bestyrelse vil afbøde mange problemstillinger. Der er mange ting der kan forstyrre et godt foreningsarbejde, nogle nævnte ting: Egoisme,- magtbegær, og sågar mobning,- er nogle af de ting enhver forening er udsat for.

HOLDNINGER

Men som en uundgåelig ting er de enkeltes holdninger. Der er mange der mener, at det kan lade sig gøre at ændre holdning. Det er der mange der har forsøgt sig med flere gange. Og det går sådan set fint.

Problemerne opstår først, når den ændrede holdning skal omsættes i praktisk handling.

Så kan man opdage, at beslutningen om en ny holdning faktisk ikke har fået det store gennemslag i vores adfærd og vaner. Mange bestyrelser har sikkert også opdaget, at den møjsommeligt tilkæmpede forandring af medlemmers holdninger ikke stikker ret dybt. Og følgende udsagn: ’ja-ja- det er fint nok med alt det nye, som f.eks. en ny formand – eller bestyrelse, - har præsenteret for os, -men vi gør nu alligevel som vi plejer. Det virker. Men gør det ?? Sådanne erfaringer får mange bestyrelser til at efterspørge virkningsfulde metoder til holdningsændringer med konsekvenser.

Hvordan gennemføres de forandringer, som den nye holdning indebærer? Sociale normer. En social norm beskriver den adfærd der er acceptabel, når man skal handle i en bestemt situation. "Du må ikke slå andre", "Du skal være høflige overfor andre", det er eksempler på generelle sociale normer."Du skal bede aftenbøn, og takke Gud inden du sover", det er et eksempel på en speciel norm, som ikke gælder alle, men kun dem der aktivt bekender sig til den kristne tro.Men fælles for de sociale normer gælder det, at de i begyndelsen læres gennem sanktioner. Slår et barn andre udsættes det for straf, - bliver skældt ud, - får frataget lørdagsslikket, får stuearrest eller klø, - selvom det er forbudt!Men efterhånden føles de normer man er blevet socialiseret til er blevet en del af en selv. Derfor bliver normerne nu overholdt, fordi man selv ønsker det, og ikke på grund af ydre kontrol.En norm er ofte så indarbejdet i det enkelte individ, at der kan opstå alvorlige normkonflikter, hvis man tvinges til, eller selv ønsker at afvige fra en norm som man hidtil har fulgt. Er man opdraget i et stærkt religiøst hjem, hvor man hverken ryger, drikker eller bander kan man komme ud i en voldsom konflikt, på sin arbejdsplads,- eller i sin forening, eller i nye kammeratskabsgrupper i foreningslivet, medlemmer som ikke er opdraget med de samme normer. Ønsket om at være og opføre sig som "de andre" ligger dybt i de fleste. De frygter at blive udstødt fra de grupper, som de gerne vil være sammen med. Derfor vælger de fleste at droppe de normer, som vanskeliggør samværet med nye mennesker. Men det kan udløse voldsomme indre konflikter, især hvis omgivelserne (og det sker meget ofte) ikke kan acceptere normskiftet. Sociale roller kan opfattes som summen af en lang række normer, som hører til en særlig position eller rolle.

Alle mennesker har en bestemt rolle i alle de grupper de indgår i. Når et dyr er trængt op i en krog, angriber det. På samme måde gør voksne, når de føler sig truede.

Mobning blandt voksne forekommer oftest i arbejdssammenhænge, men også i foreningslivet hvor der ofte er klikedannelser, hvor én eller flere kan føle sig truet. Når en voksen føler sig truet, vil vedkommende opleve en frustration og automatisk føle et behov for at få afløb for den. Det kommer som regel til udtryk i form af mobning af en i gruppen. Når man bliver klemt, - kommer mange til at føle sig truet på sit tilhørsforhold i foreningen.

Det betyder, at man kan få et behov for at forsvare sig selv, og hvis der er en anden person, der er villig til at bære frustrationen, slipper man selv af med den rent psykologisk set. Årsager til mobning kan være utrolig mange, ofte kan det være årsager fremprovokeret af det arbejde man udfører eller har udført i det civile. Det kan være forskellige uddannelser, ledelsesprincipper, maniment som bliver trukket med over i foreningslivet.

Det kan være en stor fordel, at foreningen kan høste af de kompetencer, men også være en misforstået opfattelse af intentionerne. Det er helt klart at et hvert individ der vil gøre brug af sine kompetencer og viden også i foreningslivet, vil blive vejet og vurderet, høste anerkendelse eller det modsatte, - så ingen ”hov- ski nov- ski” her. Vidende og bedrevidende er ofte et ugleset begreb, og bliver hæftet på personer der egoistisk meler sin egen kage, og ofte gerne tager æren af det arbejde som andre har gjort.

Mange af de mennesker, der bliver ledere, er af natur bedrevidende overfor deres medmennesker. Så er der rigtig mange mennesker, som får forstærket tendensen til at være bedrevidende, når de bliver forfremmet, - bliver selvstændige.

Lærere bliver ofte betragtet som bedrevidende, - fordi de skal være meget vidende, og især parat vidende, klædt på til at svare på utallige spørgsmål.Kritik på den rigtige måde, men heldigvis kan man godt håndtere en persons bedrevidende facon. Det er bare vigtigt, at man retter sin kritik i enerum.– Saglig kritik, der bliver givet i enerum, oplever den bedrevidende ofte som kritik, der gives i respekt for hans/hendes person.

Og det har han/hun ikke noget imod. Så modspillet er ikke kun uønsket, det skal bare gives i enerum, hvor den bedrevidende opfatter det som respekt fremfor irettesættelse foran andre. Viden det enkelte menneske kan ikke selv vide alt!

Derfor er det nødvendigt både at få del i andres viden, ligesom det også er nødvendigt at dele ud af sin egen viden. I enhver forening er videndeling en forudsætning for det succesfulde samarbejde, samt en fordel for både den enkelte og for foreningen.

Videndeling er dog ikke kun ensbetydende med fordele, men medfører også en lang række udfordringer. Det kan man faktisk dele op i 3 områder:

1. Den måde, individer opfører sig på – i særdeleshed i forhold til andre – og som bl.a. kommer til udtryk gennem hjælpsomhed eller misundelse.

2. Den struktur – fx den fysiske struktur i form af bl.a. klubhuse,- sportspladser, -kolonihaver etc. og individers sociale relationer, – som individet befinder sig i, og som i høj grad også påvirker mulighederne for og lysten til at dele viden.

3. Den viden, der skal eller bør deles, og som både kan være lettilgængelig og nedskrevet i form af fx procedurer, og langtfra lettilgængelig, fordi den udelukkende findes i hovedet på en nøgleperson, som måske sjældent er til stede.

Mobning i foreningen skyldes usynlig ledelse.

Mobning i foreninger er noget, der opstår "lige så stille", og langt de fleste gange handler mobning om "frygt for ikke selv at slå til og om frygt for at miste opgaver og positioner." Arnestedet for mobning er ofte i kliken, - som regel hvis man er blevet forbigået, eller ikke er kommet igennem med sine synspunkter. Problemet er ofte selvforstærkende og man ”opretter” en usynlig ledelse der prøver at finde en prygelknabe som frustrationerne så kan gå ud over, som regel en person der har fremsat mishage ytringer om dit eller dat.

Sagen bliver ofte ikke bedre når det svageste led i kliken ofte prøver at hævde sig selv ved at udføre den samlede klikes mobning, ofte med et meget ringe resultat og store personlige omkostninger. Mobningen handler tit om usikkerhed og tvivl om ansvarsfordeling.- Hvis der er en usynlig ledelse i foreningen, der prøver at styre tropperne, så bliver der uklarheder og usikkerhed i vandene, og det medfører tvivl om tingene, og så bliver der dannet alliancer. Det er her, det eskalerer. Lige pludselig, så er man - ligesom man ser det i debatten - enten rød eller blå. Så man bliver ikke mobbet bare fordi man er for tyk eller tynd eller for dygtig. Det er mange forskellige ting, der er medvirkende til mobningen. I begyndelsen kan de fleste godt klare at blive mobbet. Men hvis mobningen fortsætter, stiller det store krav til omstillingsevnen. Man vil prøve at opføre sig på en måde, så de holder op med at genere vedkommende.

Og samtidig vil man opleve, at ligegyldigt hvad man gør, og hvordan man opfører sig, så bliver mobningen bare ved og ved. Det er umuligt for nogen at forstå hvorfor. Efterhånden begynder vennerne også helt eller delvist at holde op med at kommunikere med den mobbede,og så bliver det endnu sværere at forstå hvad der sker. I det hele taget forstår man simpelthen ikke, hvorfor man åbenbart skal mobbes for enhver pris. Derfor bliver man mere og mere usikker på sig selv. Desværre har det en forstærkende virkning på mobberne. Man får en adfærd og en udstråling, som bekræfter mobberne endnu mere i, at man er værd at mobbe.Man oplever igen og igen, at der sættes spørgsmålstegn ved, om man nu også er helt som de andre. Selvtilliden svækkes.Alt sammen betyder, at man får stress. Evnen til at løse problemer nedsættes under stress. Det betyder igen, at ens selvtillid svækkes endnu mere. Man begynder selv at spekulere på, hvad der er i vejen med en. Venners tålmodighed sættes på prøve, og brister måske. Man har desperat brug for nogen, der kan bekræfte en, kan underbygge ens selvtillid og ens realitetssans, og hvor man kan afprøve handlemuligheder, uden at man bliver svigtet.Ens reaktioner bliver mere og mere panikagtige og desperate. Og mobberne vurderer de menneskelige og personlige kvaliteter ud fra ens panikhandlinger. Den mobbede begynder efterhånden at blive aggressiv derhjemme.

Når en påvirkning har været så massiv i så lang tid, så tager man den med hjem. Den mobbede spekulerer meget over, hvad der foregik, men taler ikke med nogen om det. Det er dumt. Ofte ordner man normalt sådan nogle problemer selv. På et tidspunkt kan man ikke længere skelne mellem venner og andre. Det er lige meget, om det er svigermor, konen, barnet eller nogen i Føtex, der taler til en. Hvis nogen irriterer, får de det glatte lag.

Der skal næsten ingenting til, før man ryger op i en spids.’’Konklusionerne er:

At ofrene overvejende er dygtige mennesker. Måske ser omgivelserne dem derfor som truende konkurrenter.

• At ofrene tit er kreative mennesker.

• Ofte mangler de dog situationsfornemmelse, og vælger ikke altid de bedste tidspunkter til at præsentere nye ideer.

• At ofrene er moralske mennesker. Men ofte savner de evnen til at tie stille, hvis de opdager retfærdigheder.

• At ofrene er ordensmennesker, som har svært ved at finde sig i uklare regler og dårlige strukturer.

• At ofrene er meget selvstændige mennesker. Det betyder, at de gerne selv vil tilrettelægge deres arbejde.

DEN TYPISKE MOBBER

Mobbere mobber altid i flok. Det betyder, at den enkelte bliver en del af et anonymt fællesskab. Og på den måde fordeles ansvaret for mobningen i så små portioner, at det slet ikke mærkes af den enkelte. Mobberne holder efterhånden også op med at se offeret som en person. Offeret bliver i stedet til en sag.En sag eller en ting får man ikke dårlig samvittighed over at behandle skidt. Gruppepresset får ofte mobberne til at gå langt videre, end de ville have gjort uden gruppen. Det ofret gør, står sjældent i et rimeligt forhold til mobningen. Offerets adfærd eller væremåde retfærdiggør ikke den behandling, som vedkommende bliver udsat for.Forklaringen er snarere, at mobberne har brug for en syndebuk, så de kan komme af med deres aggressioner, samt styrke sin position i gruppen, heraf er det ofte den svage i gruppen der forsøger at hævde sig med ”heltegerningen”

ENHVER KAN BLIVE OFFER

Kort sagt:

• Enhver kan blive offer for mobning.

• Enhver kan blive mobber eller overvære, at andre mobber, uden at gribe ind.

• Risikoen for mobning stiger på arbejdspladser og i foreninger, hvor medarbejderne/medlemmer udsættes for urimelige stress-situationer.

Vi er nemlig i så fald tilbøjelige til at afreagere på hinanden når stress gør os usikre, så viser vi de dårligste sider.Har du været med til at kanøfle èn, fordi han eller hun var lidt aparte? Eller bare fordi det lettede lidt at få nogen at grine af? Måske var det sikrest at hyle som de ulve, man var iblandt - selv om man måske hellere ville have hjulpet den, det gik ud over?I nogle foreninger er mobning nærmest blevet en tradition. Rollen som syndebuk kan gå på skift i årevis. Misundelse og interne magtkampe blomstrede på grund af en svag bestyrelse, og klimaet bliver elendigt. Når et medlem bliver offer for mobningen er det fordi, vedkommende adskiller sig fra de andre ved at være anderledes og i øvrigt mene, at meningen med livet lå hos familien og ikke i foreningen og ud fra det prioriterede, og derfor svigtede klubfællesskabet.I mange foreninger er de psykiske forhold utrolig dårlige. Det er nok ledelsesstilen på stedet, som indbyder til en fedterøvs stil, hvor alle har rundsave på albuerne. Det gør medlemmerne nervøse. Og det er da nok en af grundende til chikanerne.Så kan man stille spørgsmålet! ”Hvorfor i alverden gider man have noget med det at gøre” ? Svaret er enkelt. Man vil ikke lide det nederlag at give op, man lader sig overtale af de fornuftige, man brænder så meget for opgaven, at man ikke personligt vil give mobberne vind i sejlene og stille håbe på at de bliver kvalt i deres egen egoisme, og bliver stærke nok til at indrømme deres fejltagelser og dumhed som mobbere.

SÅDAN TACKLES MOBNING

• Pas på dine sociale kontakter.

• Brug dem, når du har behov for at tale om problemet.

• Men brug dem også til andre ting. Noget rart og sjovt, så du ikke slider dem op

.• Lad ikke problemerne sprede sig ud over hele din tilværelse. Begræns dem til foreningen.

• Hold modet oppe. Brug ikke al din tid og alle dine kræfter på at gruble over problemet.

• Brug også tid på ting, der giver dig glæde og ny energi.

• Din fysiske sundhed er vigtig. Hold dig fra stimulerende, sløvende, nerveberoligende midler.

• Find eventuelt en »professionel hjælper» der kan holde hovedet koldt og se situationen realistisk, og som den er.

• Gå til din bestyrelse.

• Tal med din bestyrelse om problemet.

•Vær parat til en samtale med bestyrelsen sammen med mobberne.

•Tal med en kammerat, som du er fortrolig med.•Bestyrelsen skal sætte en stopper for mobningen.